Pareftersyn på højt niveau

Kunne du tænke dig at løfte jeres parforhold til next level?

Så er dette par-eftersyn på højt niveau lige noget for jer ...

 

Med 3 dage, én til ham, én til hende og én fælles, vil I få den unikke mulighed at få uforstyret alenetid. Formålet med dagene, er at få sat ord på de ting og forhold, der ikke lige bliver tid til at tale om i den travle hverdag, men som ligger og ulmer under overfladen.

 

Det kan være

  • reele irritationsmomenter, der bare er blevet ’accepteret’ og nu indgår som et ’naturligt element’ i forholdet
  • drømme og andre ’smukke’ ting, der aldrig når frem i lyset
  • blindspot – de ting du ikke selv ser
  • de dybere liggende tanker og følelser, som er der, men er undertrykte
  • fantasier og lyst i det seksuelle samvær
  • savnet efter det dybe nærvær og intimitet, den tætte forbundenhed
  • et samspil, hvor ord er unødvendige, men hvor det er kroppen der taler
  • at finde den sande maskulinitet og feminitet frem
  • et liv mere i flow end styret af udefrakommende forhold
  • at I ønsker at leve mere efter den tantriske livsfilosofi og med tantrasex

 

Det grundlæggende formål er at komme væk fra hovedet og den indre støj til ned i kroppen

for at lytte, virkelig lytte til den indre stemme og hinanden.

 

I et forhold som har et par år på bagen, sker der helt automatisk en sammensmeltning

fra du/jeg til os. Det i sig selv kan også være smukt, men der vil altid være steder – bevidst

eller ubevidst – hvor der er gået på kompromis og så er ’dit’ blevet til ’mit’, og man har

derfor også mistet eller lukket ned for en del af sig selv.

 

Det behøver nødvendigvis ikke at være forkert, men der er stor forskel på om en egenskab eller et mindset, er kommet ind af ’bagdøren’ eller om der er taget et bevidst valg eller måske endnu værre, det vi tror er et bevidst valg!. Det handler om ikke kun at kende sit WHY, men også sit WHY WHY.

 

Ved at opnå mere autentisk bevidsthed – på dig selv og hvorfor dit parforhold, er som det er - og ved at komme et lag dybere i følelserne og adfærden, kan der opnås en frisættelse af energi, som igen frisætter dit medfødte potentiale yderligere. Hvilket igen er vejen til mere meningsfylde, forståelse og lykke i livet.

 

Vi kan sandsynligvis ikke nå hele vejen rundt (fordi livet er meget større end bare …), men et par spadestik og aha-oplevelse vil kunne nås. Selvfølgelig afhænger det også af den enkeltes åbenhed og parathed. Men jeg er kendt for en naturlighed, der meget hurtigt vækker en hidtil ukendt tillid i folk og det letter tilgangen, åbenheden og dermed resultatet. 

 

Som udgangspunkt er der tale om 3 dage á 6 timer incl. spisepause, men I kan også vælge den lidt lettere udgave med 3 gange 3 timer.

Og uanset hvad I vælger, tages er udgangspunkt i jer hver især og tidspunkterne er adskilte fra hinanden. Par-dagen vil ligge 1-2 uger efter de 2 første dage.