Levende eller fastbrændt
Sexolog

GitteSaldern.dk


Integral Sexolog - SkyggeFacillitator - StressMaster - Kropsterapi

Find meningen med dit liv og få mere saft, kraft og klarhed i din hverdag.

Levende eller fastbrændt ….


Du tror at du er levende, men hvad hvis du reelt er fastbrændt uden at mærke det?


Her er lidt af min historie om at hænge fast i noget, fordi jeg ikke var i stand til at mærke den reelle årsag.  


Jeg har altid følt mig levende og positiv. Men efter en grotest skilsmisse, kunne jeg pludselig mærke at det føltes, som jeg var død indeni. Pludselig kunne jeg mærke at jeg ikke kunne mærke noget. Noget manglende – og det var ikke min ex-mand ….


På den ene side havde jeg altid ageret livsglad, men det gik op for mig at

det ikke var på mine egne vilkår.


Jeg havde været fastbrændt i mit ægteskab. Blev ikke set og hørt, så ofte

tilpassede jeg mig. For at få det hele til at gå op i en højere enhed. En enhed

vi faktisk begge ville, men det var 9 ud af 10 gange mig, der gik på kompromis.

Og det kan vi vist god blive enige om er i ubalance.


Men jeg fandt også ud af, at jeg var fastbrændt i mit job. Her fik jeg den

anerkendelse og opmærksom jeg savnede. Jeg var dygtig til mit job, men i

bund og grund overkompenserede jobbet for det, jeg ikke fik i privaten.


Det var et blindspot. Jeg var ikke bevidst herom. Eller mere korrekt, så

fornægtede jeg det, fordi jeg ikke ville set det. Forandringer er farlige!

Så fornemmelsen var blevet sparket til hjørne.


Jeg begyndte at anerkende mig selv og give mig selv den fulde opmærksomhed

på et mere bevidst niveau. Det handlede om at tage ejerskab af både de lyse

og mørke skygger. Ikke nemt arbejde, men nødvendigt.


Og pudsigt så forsvandt min interesse i mit elles gode job også. Jeg havde ikke længere brug for det, det havde givet mig. Jeg blev uafhængig og klar til et indse, at jeg også her havde brug for at komme videre.


Og det blev så til et totalt brancheskift … og i dag mærker jeg den indre lykkefølelse og meningsfylde, som jeg savnede før.


Anerkender du dig selv oprigtigt og ærligt nok? Hvor sidder du fast? Hvilke blindspot, har du der trænger til at komme frem i lyset?


PS! Et blindspot, en fastbrændthed kan også være at du tror for meget om og på dig selv …. Den tendens havde jeg nemlig også … vi er alle både og, og ikke kun enten eller - vi ser det bare ikke.


 

Denne hjemmeside benytter cookies til at analysere trafik og måle effektiviteten af vores kampagner. Læs vores cookiepolitik for at få flere oplysninger om cookies, og hvordan du slår dem fra. Ved at klikke "Acceptér", samtykker du til brugen af cookies.

Læs mere
Acceptér